Filosofisk æstetik

Arrangør: Roskilde Folkeuniversitet
Mag.Art. Martin Pasgaard-Westermann

Den filosofiske æstetik handler både om det skønne og smukke og om den særlige erfaring eller erkendelse som kunsten indeholder. Siden Platon har kunsten været et centralt emne i filosofien, hvad enten den kritiseres som mindreværdig i forholdt til videnskabelig viden, som formidling af religiøse forestillinger, som eksistentielt udtryk eller kritisk potentiale. I den filosofiske æstetik sættes der fokus på kunstens særlige evne til at sige noget om mennesket og verden. På kurset vil vi gennemgå en række centrale filosoffers syn på kunsten og deres forskellige svar på spørgsmålet: hvad er kunst? Og vi vil sætte fokus på kunsten og det æstetiskes betydning for mennesket, samfundet og kulturen i et idehistorisk perspektiv, med inddragelse af eksempler fra både billedkunst, litteratur og musik.

Bemærk: ingen foredrag i uge 42 (Efterårsferien)
 
Holdnr.: 201711
Tidspunkt: Ialt 10 mandage fra kl 16-18. 4/9, 11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 6/11 og 13/11.
Adresse: Kildegården, lokale 108
Pris: Kr. 700 .-
Tilmelding: Køb billet her https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=e19a76c7cc eller på Roskilde Bibliotek

Ny viden i hele Nordjylland

Folkeuniversitetet i Aalborg
Indsigt, udvikling og oplevelser! Folkeuniversitetet i Nordjylland tilbyder hvert år en perlerække af gode tilbud. Mød os i Aalborg og landsdelens mange komiteer; fra Skagen i nord til Hobro i syd.
Du kan altid finde en opdateret oversigt over arrangementerne i programmet, der udsendes i januar og august. Se www.fuaalborg.dk der er opdateret med de mange tilbud.